Hvad er coaching?
Måske har du tænkt længe alene.
Måske ved du godt, at noget i dit liv ikke helt fungerer, som du ønsker, uden at kunne sætte præcise ord på hvad.
For mange mennesker er coaching relevant netop der.
Ikke fordi der er noget galt, men fordi det kan gøre en afgørende forskel at tale med et uvildigt menneske, der lytter og stiller de rigtige spørgsmål.
Coaching bliver ofte opsøgt, når tanker og overvejelser kører i ring, og når det er svært at finde klarhed og retning på egen hånd.
Coaching er ikke terapi.
Og det er heller ikke rådgivning.
I coaching får du ikke løsninger trukket ned over hovedet, og du bliver ikke analyseret eller vurderet.
Coaching er en fortrolig samtale, hvor du får et trygt rum til at undersøge dine tanker, følelser og muligheder, uden at blive dømt og uden at skulle præstere svar.
Jeg er uddannet coach, og mit arbejde bygger på en professionel, etisk og anerkendt coachingtilgang, hvor det centrale er, at du er ekspert i dit eget liv.
Hvad sker der i en coachingsamtale?
I en coachingsamtale tager vi udgangspunkt i det, der fylder hos dig her og nu.
Du fortæller.
Jeg lytter.
Og jeg stiller spørgsmål, som hjælper dig med at høre dine egne tanker klarere.
Mange oplever, at det, der har føltes tungt eller uoverskueligt, bliver mere håndgribeligt, når det bliver sagt højt.
Nye perspektiver opstår ikke, fordi nogen fortæller dig, hvad du skal gøre, men fordi du selv begynder at se dine tanker udefra.
En samtale varer typisk 1–1½ time.
Tempoet er dit.
Der er ingen rigtige eller forkerte svar.
Hvilken værdi kan coaching have?
Mennesker oplever forskelligt udbytte af coaching, men mange fortæller, at de efter samtalerne oplever:
- mere ro i tankerne
- større klarhed omkring valg og retning
- mod til at tage beslutninger, de har udskudt
- en oplevelse af at stå mere i sig selv
- større sammenhæng mellem værdier og handlinger
Coaching skaber ikke forandring ved at presse. Forandring opstår ofte, når der bliver plads.
Er coaching noget for dig?
Coaching kan være relevant, hvis du:
- føler dig i tvivl eller fastlåst
- står over for valg eller forandringer
- har mistet overblik eller retning
- gerne vil tale med en, der ikke er en del af dit liv
- længes efter mere klarhed
Du behøver ikke vide præcis, hvad du vil arbejde med.
Det finder vi ud af sammen.
Næste skridt
Hvis du er nysgerrig på, om coaching kunne være relevant for dig, er du velkommen til at tage kontakt til en uforpligtende samtale.
Du behøver ikke have svarene klar.
Det er ofte der, samtalen begynder.
Book samtale eller kontakt mig
-
Kan du have glæde af en coach?
De fleste ved godt, at man ikke udvikler sig alene i sport. Selv de bedste har en coach. Ikke fordi de mangler evner, men fordi et andet blik gør en forskel. Nogen, der ser det, man selv er for tæt på. Nogen, der hjælper med at holde fokus, når det…
-
Når din titel sniger sig ind i dit privatliv
Hvad skal der stå på din gravsten? Har du bemærket de gamle gravsten med titler hugget i sten? Grosserer Jensen. Oberst Nielsen. Kontorchef Sørensen. Titlen som eftermæle. Det siger noget om, hvor meget roller fyldte dengang, og måske også, hvor meget de stadig fylder i os i dag, bare på…
-
Hvorfor det at tale med en professionel samtalepartner gør en forskel
Samtaler er vigtige. Sproget er vores fælles tryllekunst, den usynlige kraft, der forbinder os. Bare enkelte ord som et godmorgen fra en fremmed kan løfte os. En venlig hilsen er et urgammelt menneskeligt signal: Jeg kommer med fred. Det skaber tryghed. Og hvis vi ovenikøbet fører en lille, høflig samtale,…


