Mentor

Når du vil lære af erfaring

Som mentor deler jeg mine erfaringer og indsigter for at hjælpe dig med at navigere i dine egne udfordringer. Jeg har selv stået i komplekse projekter, ledet forandringer og arbejdet tæt sammen med mennesker i udvikling. Derfor kan jeg give dig konkrete perspektiver og råd, så du kan træffe beslutninger med mere sikkerhed og finde en genvej til læring.

Mentor. Når du vil lære af erfaring. Stoltz Coaching

Hvad er en mentor

En mentor er en person, der stiller sin erfaring, viden og indsigt til rådighed for at støtte en anden i deres udvikling. Mentoring bygger på relation og tillid, hvor mentoren ofte har “gået vejen før” og derfor kan dele konkrete eksempler, pege på faldgruber og åbne for nye muligheder.

I modsætning til coaching, der primært handler om at stille spørgsmål og skabe refleksion, er mentoring mere erfaringsbaseret. Det betyder, at mentoren kan give råd, perspektiver og sparring, der bygger på egne oplevelser og faglige baggrund.

Professionel mentoring kan bruges i mange sammenhænge fx når man står i et karriereskift, vil udvikle sig som leder eller søger vejledning til at håndtere komplekse situationer. Relationens styrke ligger i kombinationen af fortrolighed, læring og erfaringsdeling, hvor mentee får mulighed for at udvikle sig hurtigere og med større klarhed.

Mentoring Stoltz Coaching

Hvem er mentoring for?

Mentoring er for dig, der ønsker:

  • At lære af en, der har stået i lignende situationer.
  • At udvikle dig i din karriere eller som leder.
  • At finde nye perspektiver i et karriereskift eller et personligt skifte.
  • At få en erfaren medvandrer, der støtter og udfordrer dig undervejs.

Hvordan foregår et mentorforløb?

Et mentorforløb tager udgangspunkt i dig og dine mål. Vi starter med at afklare, hvad du ønsker at få ud af forløbet – det kan være faglig udvikling, karriereskift, lederrolle eller personlig afklaring. På baggrund af det tilrettelægger vi et forløb, der giver dig både struktur og fleksibilitet.

Et typisk mentorforløb består af:

  • Indledende samtale: hvor vi afklarer dit fokus og dine behov.
  • Løbende sessioner: 5–6 møder fordelt over 3–6 måneder, hvor vi arbejder med dine udfordringer og mål.
  • Erfaringsdeling og råd: jeg bringer min viden og erfaring i spil, så du får nye perspektiver og konkrete input.
  • Refleksion og opfølgning: vi samler op på dine fremskridt og justerer fokus undervejs.

Et mentorforløb er ikke en “one size fits all”-model. Det er en relation, hvor vi løbende tilpasser indholdet, så du får det, du har mest brug for.

Sådan arbejder jeg som mentor

  • Vi afklarer dit mål og dine udfordringer.
  • Jeg deler erfaring, indsigt og konkrete råd.
  • Du får et trygt rum, hvor vi kan vende tanker, ideer og muligheder.

Format & pris

  • Mentorforløb på 6 sessioner fordelt over 3–6 måneder.
  • Pris: 5.500 kr.
  • Afholdes online eller fysisk i Hvidovre.

Coach

Jeg hjælper dig med at finde dine egne svar gennem spørgsmål og refleksion. Coaching handler om at udfolde dit potentiale, afklare dine mål og skabe nye handlemuligheder. Læs mere

Mentor

Jeg deler mine erfaringer og indsigter, så du kan få genveje til læring og undgå faldgruber. Mentoring er relationelt og bygger på, at jeg har “gået vejen før”. Læs mere

Sparringspartner

Som sparringspartner udfordrer jeg dine tanker, giver ærlig feedback og hjælper dig med at se nye perspektiver. Samtalen er ligeværdig, dynamisk og målrettet handling. Læs mere